Hos Bavnevejens Auto er vi specialister i dækskift på alle biler – uanset mærke, model og årgang. Vi hjælper dagligt kunder i Randers, Langå, Hobro og omegn med udskiftning af dæk på deres bil. Det kan for eksempel være i forbindelse med overgang fra sommer til vinter eller omvendt.
Kører du rundt på de samme dæk hele året, er du til fare for dine medtrafikanter. Vi anbefaler, at du altid kører med dæk, der er konstrueret til den rette årstid. For eksempel er vinterdæk bygget anderledes end sommerdæk, således de står bedre fast på vådt og glat underlag. Skal du have et dækskift, er vi klar til at hjælpe dig.
Professionelle dækskift og salg af dæk
Udover dækskift og andet dækservice tilbyder vi også salg af dæk til gode priser. Er din bil på vores autoværksted, og kan vi se, at dækkene trænger til at blive skiftet, kontakter vi dig med et godt tilbud. Dækkene skal have en vis mønsterdybde, før det er tilladt at køre med dem.